Bourbon Street Jazzband

Dansk Jazz siden 1956

Kommende koncerter

Vi giver koncerter i både ind- og udland. Se vores eventkalender herunder, og få et overblik over vores kommende koncerter.

December 2020
March 2021
June 2021
No event found!

Bandet

Bourbon Street Jazzband har optrådt på alverdens jazzscener helt tilbage fra 1956. Én af de stiftende medlemmer står stadig i front, nemlig trompetisten Gerhard Ellerbæk, der som teenager blev grebet af jazzmusikken i hjembyen Herning. Ud fra basen i Silkeborg har orkestret skabt sit ry, og har haft fornøjelsen af at deltage ved samtlige udgaver af Riverboat Festival, der er Nordeuropas største traditionelle jazzfestival. Samt på utallige andre festivaler, danske som udenlandske.

Bourbon Street Jazzband har således været særdeles aktive på den internationale jazzscene, og har udover en række europæiske lande besøgt både Asien, Afrika og USA. Det er også blevet til vellykkede sessions med nogle af jazzens store navne, hvilket også er blevet dokumenteret på plade.

Bourbon Street Jazzband er en del af den danske, traditionelle jazzscene, men skiller sig ud ved at blande den klassiske New Orleans-stil med stramme arrangementer og stilmæssige afstikkere til både swing, boogie woogie og blues. Man kan sige at musikken afspejler musikernes forskellige baggrunde og personligheder. Men fokus er, som altid, at komme publikum i møde med iørefaldende og dansevenlig musik af høj kvalitet.

Live fra Haderslev Jazzklub

Et fast indslag i koncerten er når Bourbon Street Jazzband spiller “Boogie Woogie on the Tin Roof Blues. Under klaversoloen spilles der 8-hændigt klaver.

Play Video